Hvem trækker grænsen i det grænseløse arbejdsliv?

Når vi taler om det grænseløse arbejde, taler vi i virkeligheden om, at arbejdstiden og arbejdsvilkårene de seneste 20 år har forandret sig markant.

Konsekvensen af arbejdets grænseløshed er nemlig, at flere ledere og medarbejdere bliver stressede, brænder ud eller langtidssygemeldes, fordi det er blevet for svært at finde en god balance mellem arbejde, familie- og fritidsliv.

De fleste danskere går ind for at have en høj grad af fleksibilitet og selvledelse. Det viser arbejdsmiljø undersøgelser. Derfor er hjemmearbejdsplads og SmartPhones som udgangspunkt en fordel, og noget vi ønsker os, frem for et regulært 9-17 job. For så kan vi netop både hente børn og købe ind før lukketid, og så lige svare et par mails, når børnene sover.

Den mangel på ydre regler, klare forventningsafstemninger eller ledelsesmæssig styring er potentielt psykisk belastende.

Hvorfor? Fordi det bliver op til det enkelte menneske at definere, hvornår arbejdsdagen slutter, hvornår opgaven anses for løst, og i det hele taget, hvornår og hvordan vi skal stå til rådighed for arbejdet? Og dermed kan resultatet blive, at vi stresser igennem arbejdet. Og livet bliver noget der bare glider forbi, mens vi glemmer at prioritere os selv og vores nærmeste.

Hvor meget tjekker du selv arbejdsmailen og arbejdstelefonen i din fritid?

Ifølge Danmarks Statistik har danskerne, selvstændige såvel som lønmodtagere, taget det grænseløse arbejdsliv til sig. Der bliver tjekket arbejdsmails og -telefoner, både om aftenen og i weekenden, som aldrig før.

Bagsiden af de – på mange måder – udviklende og fleksible arbejdsforhold, kan være en oplevelse af, at vi aldrig har rigtig fri. Det kan være svært at vide, hvornår arbejdet er helt færdigt. Hvor lang tid skal jeg bruge, og hvornår er kvaliteten god nok? Det kan være svært at gennemskue hvor og hvornår opgaven skal udføres, hvem der har ansvaret, hvad succeskriterierne er, og hvilken adfærd og holdning til arbejdet, der har været forventningen, når der næste gang gennemføres udviklingssamtaler og lønforhandlinger.

Hvordan oplever kroppen og hjernen hverdagsstress? 

I stenalderen havde vi brug for et fuldt fysisk alarmberedskab, når vi blev udsat for livsfare. I dag forbereder kroppen sig på præcis samme måde – bare på nutidens farer, som ikke at kunne deltage i forældrekaffe, ikke at kunne nå en deadline, ikke at kunne betale sine regninger, eller måske bare, at det går for langsomt i bilkøen…

Ved stress reagerer kroppen, som om den blev udsat for en fysisk trussel eller fare. Den forbereder sig på at flygte, kæmpe eller spille død. Hverken hjernen eller kroppen kan kende forskel på, hvornår den udsættes for hverdagsstress, og hvornår den bliver fysisk angrebet.

Når kroppen tror…

at der er fare på færde, er der mange fysiske funktioner, der bliver sat på vågeblus. Det er derfor, at udviklingen af livsstilssygdomme kan opstå som følge af langvarig stress. Hvis vi har brug for al vores styrke til at kæmpe for vores liv, så sætter f.eks. vores fordøjelse ud imens kræfterne bruges på netop “at kæmpe” eller at træde vande.

Når vi føler os utilstrækkelige eller måske ligefrem skyldige i en situation, hvor vi selv har prioriteret vores fysiske og mentale tilstedeværelse andetsteds, så sætter kroppens stress-respons system i gang. Resultatet bliver en stressreaktion, som i de nævnte tilfælde kan være temmelig uhensigtsmæssig, fordi vi, når vi ikke når det, vi har forventet, vi skal nå, har vi ikke brug for den kropslige kamptilstand og angstfølelse – faktisk gør den bare vores oplevelse af situationen langt værre! Fordi når vores alarmcentral i hjernen, Amygdala, aktiveres, er det svært at træffe reflekterede beslutninger – i og uden for arbejdet.

79 procent af ledere i europæiske virksomheder…

Er bekymrede over udviklingen i arbejdsrelateret stress blandt medarbejderne. Dårligt arbejdsmiljø koster ifølge Stressforeningen det danske samfund 63,3 milliarder årligt. Undersøgelser viser, at det grænseløse arbejdsliv er en af de største grunde til stress.

Stress er vor tids allerstørste arbejdsmæssige problem, og statistikken viser, at problemet er voksende. Arbejdsrelateret stress er den væsentligste årsag til sygefravær, dårlig trivsel, konflikter og medarbejderafgang i både den private og offentlige sektor. Erfaringerne viser, at det kan være utroligt vanskeligt for den enkelte at sige stop og sige fra over for ”det oplevede forventningspres”.

For meget stress gennem en længere periode kan føre til hukommelsestab, livsstilssygdomme og depression. I dag ser vi, at selv helt unge mennesker, kan blive nedbrudt af stress efter ganske få år. Årsagen er ofte et for stort oplevet arbejdspres, og derfor har lederen fået en ny central rolle. Det er lederen, der sætter scenen for arbejdskulturen, og derfor vil en leder, der arbejder meget, og som samtidig er stresset, være med til at skabe et potentielt stressfremmende arbejdsklima. Ligesom en nærværende leder i balance inspirer sine omgivelser til at udvise balance og empatisk ro.

Derfor er det vigtigt, at man som arbejdsplads, leder og medarbejder lærer at forstå, tale om og forebyggende håndtere samfundsudviklingen.

Brug ét minut på at høre, hvordan du vinder energi til at være 30 procent mere effektiv – hver dag: