Et godt liv trods demens
Det var titlen på en, 2015, foredragsrække arrangeret af Alzheimers foreningen i samarbejde med GOD DAG.
Formålet med foredragene var, at præsenterer mindfulness værktøjer for demente og deres pårørende. Med en demensdiagnose bliver hele familien nemlig ramt af sygdommen og foreningen ønskede at hjælpe både ramte og pårørende med konkrete værktøjer til at håndterer sygdommen.
20% af befolkningen lider af “let kognitiv svækkelse” (oversat fra mild cognitive impairment MCI). MCI er ikke en specifik sygdom, men et begreb, der beskriver en tilstand præget af let svækkelse af kognitive funktioner, som for eksempel hukommelse, forarbejdningstempo eller mentale styringsfunktioner. MCI er det tredje af syv stadier i udviklingen af demens
Flere nyere studier i mindfulness viser at mindfulness hæmmer udviklingen af hukommelses svigt. Forsknerne opdagede, at der var mindre nedbrydningen af hjernens humommelsescenter hos personer, som mediterede 12-30 minutter dagligt. Deltahjernegernes generelle velvære og mentalkapacitet udviklede sig positivt på bare 8 uger. Hippocampus, som er det område af hjernen som husker, skrumper fysisk hos demente personer, mens netop hippocampus er et af de første områd
er som ændre sig når man begynder at mediterer. Man kan se positive ændringer i denne område af hjernen selv hos personer som ikke har mediteret særlig længe.
“Det overraskede os at mindfulness påvirkede det område af hjernen, som er mest påvirket af Alzheimer. En sygdom med meget begrænsede behandlingsmuligheder, og den påvirkningen vi så, skete uden brug af receptpligtig medicin til at hæmme udviklingen af sygdommen” Siger Rebecca Wells MD, hun en af de forskere som har lavet forskning omkring mindfulness og Altzheimer’s. I Dr. Wells forsøg udførte deltagerne meditationen “kropsscan”
Pårørende er sårbare
Pårørende til demente har større risiko for at udvikle angst, depression, svækket immunforsvar og deraf følgende helbreds problemer. Forskere har derfor testet hvad der sker, hvis pårørende og demensramte ( i et tidligt stadie af sygdommen) mediterer sammen. Et 8 ugers forløb viste at deltagerne havde en forbedret score på depression, forbedret søvn kvalitet og en generelt forbedret livskvalitet. Når sygdommen rammer svækkes hukommelse og mental kapaciteten, i den situation opstår behovet for nye måder at kommunikere med hinanden. Her bliver den følte oplevelse af, at være nærværende overfor hinanden i nu`et vigtigere end det verbale og logisk indhold i interaktionen. Mindfulness opøver netop en indstilling som handler om at være nærværende overfor hinanden og sig selv, på en ikke dømmende og accepterende måde. Mindfulness som basis for nye måder at være sammen på, kan til dels kan være en erstatning for de mere komplekse kommunikations måder patienter og pårørende kender fra fortiden. Deltagerne i forsøget oplevede positive følelser sammen og en del af forklaringen findes måske her.
Ældre og ensomhed
Risikoen for demens er 3 gange så høj blandt ældre som bor alene, en mulig forklaring kan måske findes i et godt parforhold som fungerer som social og intellektuel stimulation, hvilket kan tænkes at øge den såkaldte kognitive reserve. En anden mulighed er, at samlevende hjælper hinanden med at passe på helbredet og gå til lægen, når det er relevant. En tredje mulighed er, at begyndende demens lettere afsløres hos enlige ældre, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsnet og ikke har en ægtefælle til at svare for sig. Forsøg har vist at mindfulness reducerer følelsen af ensomhed bland ældre. Man fandt samtidig et reduceret niveau af proteiner forbundet med inflammation, som er forbundet med øget risiko for alzheimers. Det peger på at en psykologisk intervention, som mindfulness, der reducerer ensomheds følelser, samtidig reducerer biokemiske markører for inflammation.
Hva så nu
Efter foredragene i Odense og København blev alle deltagerne bedt om at udfylde et spørgeskema. Her spurgte Alzheimersforeningen om de fremmødtes ønsker for fremtiden og det blev klart at der er et kæmpe ønske om at få lavet mindfulnesstiltag til forskelligedemens2 grupper i foreningen; pårørende sammen med andre pårørende, pårørende sammen med (let) ramte og 
ægtefolk sammen var nogen af de ønsker som kom frem. Ligesom, der også blev udtrykt ønsker om af få lavet danske undersøgelser på området. Er du eller en nær ramt af demens og har du nogle spørgsmål om sygdommen? Ring til demenslinien som er Alzheimerforeningens telefonrådgivning på 58505850
GOD DAG og Alzheimerforeningen fortsætter samarbejdet. Hold øje med vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret om de kommende nye tiltag på området.
Hav en rigtig god dag
